Trolovelse og giftermål i året 1731:

Kirkebogen, Åkirkeby Sogn fortæller, at Johan Clausen den 11. marts 1731, er blevet trolovet med Margrete Nielsdatter. Vielsen fandt endvidere sted den 13. juni 1731.

Sidenhen optræder de i kirkebogen i forbindelse med begravelse af deres 2 sønner, som begge er dødfødte. Første gang er den 7. december 1737 og herefter må de igen bære en dødfødt søn til graven den 6. januar 1740.

Inden da har Johan og Margrete i 1731 fået deres første barn, Ingeborg, som altså må være resultat af skikken med at sove sammen inden man er blevet gift. Forældrene er først gift i juni og som sagt går der mere end 6 måneder på en graviditet...

Herefter sønnen Niels i 1736. I 1742 den 23. december kan de døbe endnu en datter, nemlig Elsebeth, som siden introduceres den 13. januar. Den 24. juli 1746 bliver Johan og Margrethes sidste barn døbt. Det er Claus (min tip-tip-tip-tip-oldefar) som siden introduceres den 10. august.

Hungersnød og smalkost...

I 1739 kommer en periode med misvækst og deraf følgende hungersnød. At de begraver en dødfødt søn den 6. januar 1740 behøver ikke at have sammenhæng med dette, men det er klart, at mangel på mad også gør det overordentlig vanskeligt at holde liv i et spædbarn. Der er ikke meget mælk at give, når man selv sulter. Hvordan Johan og Margrethe har klaret år som dette kan jeg kun gisne om. Jeg kan se, at de mister et barn denne vinter, men de er sikkert forskånet i forhold til mange af de andre fattige familier på Bornholm, som har mistet flere familiemedlemmer.

Margrethes liv som udbyggerkone...

Johan har været forpligtet til at afgive et vist antal dage om året til arbejde for sin fæstebonde. Det har betydet, at det har været primært hans kone og børn, som har måttet sørge for at udnytte det jordstykke som har fulgt med husmandsstedet. Det var kvindearbejde at sørge for at nyttehaven gav bedst muligt overskud. Kål var den primære kilde til ernæring, men der er dyrket  grønkål, hvidkål, gulerødder, persille, løg og krydderurter. Kartofler blev først almindelig spise omkring 1830. Der er også dyrket krydderurter og lægeurter, som var den eneste kilde til at komme nogen af sygdommene til livs. Måske har de været heldige, at de også har haft lidt frugttræer.

Kvindearbejde i 1700-tallet...

Kvinderne havde hver dag året igennem en række faste gøremål: madlavning, rengøring, malkning, fodring af fjerkræ og mindre dyr og pasning af små børn, gamle og syge. Andre gøremål var årstidsbestemte, som f.eks. fåreklipning, tilvirkning og vedligeholdelse af klæder og sengetøj, havearbejde, slagtning, lysestøbning.

Hvis der var en aftægtskone på gården, passede hun de mindre børn. Derudover tog hun sig af arbejde, som ikke krævede så mange kræfter: lysestøbning, kartning, spinding, pasning af have og tilsyn med bistader. Margrethe har ikke haft nogen på aftægt så hun har selv klaret alle opgaverne.

Nogle arbejdsopgaver udførtes flere gange om året. Man bagte ca. en gang om måneden, bryggede øl ca. hveranden måned og vaskede et par gange om året. Andre opgaver skulle løses hver eneste dag. Margrethe har formentlig sørget for at udnytte jordloddet. De har sikkert haft en nyttehave hvorfra de har kunnet være selvforsynende med grøntsager, lægeurter og måske endda frugter.

Der kan også have været dyrehold på husmandsstedet men sikkert i meget begrænset omfang. Det har måske omfattet gæs, høns, kaniner, en enkelt ko og i bedste fald en hest, som har kunnet hjælpe med markarbejdet. På mange husmandssteder havde man også et par får p.g.a. ulden. Ulden spandt man til garn og strikkede strømper o.s.v. Talgen (fedtet) var også vigtigt, den blev brugt som olie til lamper. Måske har de haft lidt får, som så sikkert har fået lov til at gå frit ude på Smålyngen.

"Man skal koge kål, som man jager fanden af by,

og suppe, som man følger fruer i kirke."

Man havde ikke meget køkkentøj: en pande, en stegerist, et par jerngryder, et hakkebrædt og skåle og fade til opbevaring. Kosten bestod af brød og grød med tilbehør. Det kunne være saltet fisk, kød eller lidt grøntsager, mest grønkål. Til maden drak man oftest øl. Hvor varieret kosten var afhang af, hvor meget og hvor god jord der hørte til gården eller huset. Mange steder fik man grød morgen, middag og aften.

Kosten vekslede med årstiderne. I sommerhalvåret, hvor køerne gav mere mælk, fik man meget mælkemad. Om vinteren i slagtetiden f ik man mere sul.  I kystegne spiste man mange fisk og vi kan derfor sikkert regne med at de har spist meget fisk i familien.

De tre hovedmåltider var davre, middag og nadver. Om sommeren spiste man davre tidligere, og nadver senere end om vinteren. Til gengæld spiste man et mellemmåltid formiddag og eftermiddag. Mellemmåltiderne bestod af smørrebrød. Ikke smørrebrød som vi kender det, men brødhumpler med fedt. De blev ofte indtaget ude, hvor man arbejdede. Maden blev bragt ud i marken og det har sikkert været en af børnene der havde det arbejde. De andre måltider blev spist ved langbordet i stuen. Hver havde sin egen ske eller kniv og spiste så af samme fad.

Davre blev spist efter malkning og røgt. Middagen spistes kl. 12. Først fik man søbemad: grød eller vælling. Derefter sulemad: flæsk, fisk, æggekage, gule ærter eller grønkålssuppe, men det har sikkert været sjældent der har været meget sulemad i det fattige hjem. I hvert fald har det sikkert oftest været grønkålssuppe, da kålene var en stor del af nyttehavens udbytte.
Nadveren spistes, når dagens arbejde var forbi. Den bestod af grød, evt. kold grød med varm mælk eller øl.

Kun ved fester og højtiderne som jul, påske og pinse var kosten anderledes og rigelig og det endda kun hvis tiderne tillod det...

Enke og hvad så...

Kun 40 år gammel begraves Johan den 30. marts 1747.

Op til Johans død, boede familien på "Lyngen" og det er også her Margrethe finder sin anden ægtemand, nemlig Jens Svendsen. Han er udbygger på Smålyngen ligesom Johan - om han overtager Johans husmandssted er jeg ikke klar over, men det er da en mulighed. Allerede den 14. juni 1747, altså 3 måneder efter Johans død er der indgivet trolovelse til kirken. Giftemålet finder sted den 15. juli, altså en måneds tid senere. Det har ikke været en tid til at sørge. Det har været en tid, hvor man har måttet tænke praktisk mere end noget andet. Margrethe har været klar over, at det har været nødvendigt at være 2 på husmandsstedet for at sikre overlevelse, hvorfor hun altså, som masser andre på den tid, har været nødt til at finde sig en ægtefælle i en fart.

Med Jens får Margrethe tilsyneladende ingen børn, for da der skiftes efter margrethes død som 70-årig i 1776 er de eneste børn nævnt de 3 hun fik sammen med Johan år forinden.

Skifteprotokollen fortæller:

Nr. 296. Side 319b. 1776. 17. Dec.

Magrethe Nielsdatter, udhus, Smålyngen, Pedersker.

Jends Svendsen, udb. (udbygger)

Ved 1. Ægt. M/ ?. 2 søn. 1 dat.

A: Niels Johansen, myndig.

B: Claus Johansen, myndig, Kong. Mark, Rispebjerg, Poulsker.

C: Ingeborg Johansdatter, f. 1731. Værge: bror, Claus Johansen

Af skifteprotokollen kan man se, at navnet på den 1. ægtemand ikke er opgivet, men det er altså Johan Clausen med hvem hun har de 2 sønner og datteren.