Gift i 1787:

Ane bliver som 31-årig gift med enkemand Claus Johansen. De er blevet trolovet den 1. juni og derefter gift den 22. juni. Ane er angivet som "pige", hvorfor man kan gå ud fra at det er hendes 1. ægteskab på trods af alderen.

Forlover: Anders Hansen Bonde og Rasmus Jensen.

Ved folketællingen i 1787 ses det at de har hans søster Ingeborg boende hos sig. Hun er halt og almisselem, hvorfor de forsørger hende. Claus er udbygger/husmand på Kongens mark, hvilket vil sige, at han har fæste ved en af kongens gårde.

Der er angivet at han har en lille egenavl og ellers arbejder i dagløn så han har formentligt klaret sig som hans far før ham. Selv ved at være ansat som daglejer og så med Ane til at sørge for et udkomme af den jordlod som hører med til husmandsstedet. Claus søster Ingeborg har sikkert hjulpet med i det omfang det har været muligt for hende. Også sønnerne har måttet bidrage aktivt til husholdningen.

Når drengene blev en 6-7 år måtte de deltage i mændenes arbejde. Drengene gik mændene til hånde, de samlede brænde og vogtede gæs, får og måske kreaturer. Herudover hjalp de til med de større landbrugsarbejder som høst og tærskning sammen med faderen.

Kvindearbejde i 1700-tallet...

Kvinderne havde hver dag året igennem en række faste gøremål: madlavning, rengøring, malkning, fodring af fjerkræ og mindre dyr og pasning af små børn, gamle og syge. Andre gøremål var årstidsbestemte, som f.eks. fåreklipning, tilvirkning og vedligeholdelse af klæder og sengetøj, havearbejde, slagtning, lysestøbning.

Hvis der var en aftægtskone på gården, passede hun de mindre børn. Derudover tog hun sig af arbejde, som ikke krævede så mange kræfter: lysestøbning, kartning, spinding, pasning af have og tilsyn med bistader. Ane har ikke haft nogen på aftægt, men Claus halte søster Ingeborg har sikkert kunnet bidrage med en del af disse opgaver.

Nogle arbejdsopgaver udførtes flere gange om året. Man bagte ca. en gang om måneden, bryggede øl ca. hveranden måned og vaskede et par gange om året. Andre opgaver skulle løses hver eneste dag. Ane har formentlig sammen med Ingeborg sørget for at udnytte jordloddet. De har sikkert haft en nyttehave hvorfra de har kunnet være selvforsynende med grøntsager, lægeurter og måske endda frugter.

Der kan som sagt også have været dyrehold på husmandsstedet men sikkert i meget begrænset omfang. Det har måske omfattet gæs, høns, kaniner, en enkelt ko og i bedste fald en hest, som har kunnet hjælpe med markarbejdet. På mange husmandssteder havde man også et par får p.g.a. ulden. Ulden spandt man til garn og strikkede strømper o.s.v. Talgen (fedtet) var også vigtigt, den blev brugt som olie til lamper. Måske har de haft lidt får, som så sikkert har fået lov til at gå frit ude på Smålyngen.

"Man skal koge kål, som man jager fanden af by,

og suppe, som man følger fruer i kirke."

Man havde ikke meget køkkentøj: en pande, en stegerist, et par jerngryder, et hakkebrædt og skåle og fade til opbevaring. Kosten bestod af brød og grød med tilbehør. Det kunne være saltet fisk, kød eller lidt grøntsager, mest grønkål. Til maden drak man oftest øl. Hvor varieret kosten var afhang af, hvor meget og hvor god jord der hørte til gården eller huset. Mange steder fik man grød morgen, middag og aften.

Kosten vekslede med årstiderne. I sommerhalvåret, hvor køerne gav mere mælk, fik man meget mælkemad. Om vinteren i slagtetiden f ik man mere sul.  I kystegne spiste man mange fisk og vi kan derfor sikkert regne med at de har spist meget fisk i familien.

De tre hovedmåltider var davre, middag og nadver. Om sommeren spiste man davre tidligere, og nadver senere end om vinteren. Til gengæld spiste man et mellemmåltid formiddag og eftermiddag. Mellemmåltiderne bestod af smørrebrød. Ikke smørrebrød som vi kender det, men brødhumpler med fedt. De blev ofte indtaget ude, hvor man arbejdede. Maden blev bragt ud i marken og det har muligvis været Ingeborg, som har påtaget sig hvervet med at bringe kosten ud. De andre måltider blev spist ved langbordet i stuen. Hver havde sin egen ske eller kniv og spiste så af samme fad.

Davre blev spist efter malkning og røgt. Middagen spistes kl. 12. Først fik man søbemad: grød eller vælling. Derefter sulemad: flæsk, fisk, æggekage, gule ærter eller grønkålssuppe, men det har sikkert været sjældent der har været meget sulemad i det fattige hjem. I hvert fald har det sikkert oftest været grønkålssuppe, da kålene var en stor del af nyttehavens udbytte.
Nadveren spistes, når dagens arbejde var forbi. Den bestod af grød, evt. kold grød med varm mælk eller øl.

Kun ved fester og højtiderne som jul, påske og pinse var kosten anderledes og rigelig og det endda kun hvis tiderne tillod det...

Førstefødte 1788 og så fremdeles...

På en septemberlørdag i 1788 må Ane indstille arbejdet for den førstefødte er på vej. Det bliver en søn som kaldes Johan. 4 år senere i 1792 føder Ane deres næste barn, en søn de kalder Hans og endnu en gang, 10 år efter det første barn, føder Ane i 1797 en datter, som er død ved fødslen. Det bliver deres sidste barn.

Når en kvinde blev gravid, var der en mængde ting, hun skulle passe på. Kvinden måtte beskytte sit ufødte barn mod overnaturlige kræfter for at sikre sig, at det blev sundt og raskt. Hun måtte f.eks. ikke se en haresnude, for så ville hendes barn få hareskår. Hvis hun ved slagtning fik stænket blod på sig, ville hendes barn få et modermærke.

Når fødslen var forestående, sendtes bud efter jordemoder og hjælpekoner. Mens man ventede, skulle alle knuder løses op i den fødendes tøj, hår og overalt i huset, så ville fødslen forløbe lettere. Fødslen foregik i den stue, hvor man også sov, spiste og opholdt sig. Kvinden fødte siddende, enten på en fødestol eller på knæet af en af hjælpekonerne, og støttet i ryggen af en anden. På Bornholm var en fødsel et anliggende for kvinder, så Claus har holdt sig på afstand mens det stod på, men så snart sønnen var kommet til verden skulle han være der og omfavne den nyfødte, som tegn på at han vedkendte sig at være far til barnet.

Efter veloverstået fødsel blev kvinderne inviteret til barselsgilde. Barselskvinden modtog sine gæster liggende i alkoven. Gæsterne medbragte mad i en barselsspand, for det meste suppe eller grød. Det var en god hjælp for familien at få færdig mad, når husmoderen lå i barselsseng og ikke selv kunne forestå madlavningen. Ane har sikkert nydt de fridage hun fik i sengen med tanke på det hårde arbejde der ventede hende hver dag, året rundt.

For mange kvinder var dét, at vente et barn, kilde til stor fortvivlelse. I en fattig husmandsfamilie med mange børn i forvejen, var et barn en stor belastning - en ekstra mund at mætte. Det kan måske undre lidt at der ikke er født flere børn i denne familie, da det var normalt med endda meget store familier på den tid. Familien Clausen har været usædvanlig og heldig ved kun at have 2 sønner.

Hos de mere børnerige familier var ihjellægning af spædbørn ikke ukendt. I alkoven sov flere mennesker sammen, deriblandt det spæde barn, og det skete, at forældrene mere eller mindre bevidst kvalte barnet.
 

Folketællingen 1787:

Samtlige personer i husstanden

Bornholm, Sønder, Povlsker, Udbygger/husmand på Kongens mark, 2. familie, FT 1787

Der vises flg. felter:

Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested

Claus Johansen, 42, gift, mand, Har en liden avling og arbejder i dagløn,

Anne Hansdatter, 32, gift, kone, ,

Ingeborg Johansdatter, 56, ugift, mandens søster, Halt, almisselem

Folketællingen 1801:

Dokumentation til indtastningen - B5250

Bornholm amt, Sønder herred, Povlsker, folketællingen 1801

Bornholm, Sønder, Povlsker, Selvejer Gaarde, , efter SE.gaard No 36, 37, 38, 54, FT-1801

Claus Johansen, 55, Gift, Mand, Huusmand med Jord,

Ane Hansdatter, 45, Gift, Hans Kone, ,

Johan Clausen, 13, Ugift, Deres Børn, ,

Hans Clausen, 9, Ugift, Deres Børn, ,

"Selvejergaard No 38 dyrkes nu No 9 Vaarnedgaard" skrevet under Adresse før denne familie

Gårdoptegnelser:

St. Bakkegård 47a 38. slg. Aaker 68 hektar Sdr. Landevej 90, Aaker, Aakirkeby

36.Slg. + 37.Slg. Dyndebygård I Dyndeby.

37.Slg. (36.Slg.) I Dyndeby I Dyndeby.

9.Vdg. Bækkegård Biergegård.Bjergegård 100a, 24 vdg. Aaker, 29 hektar Nexøvej 54, Aaker, Aakirkeby

Det har ikke været muligt at finde optegnelser på No 54, men alle gårdene er selvejergaarde med undtagelse af gård nummer 9, som er vornedgård. Også kaldet mellemste gårde. Øverst var proprietærgårde, herefter selvejergårde og tilsidst vornedegårde som ejedes enten af kronen, kirken eller af de frie bønder på proprietær- eller selvejergårdene.

Kilde: http://www.bslf.dk/gaarde/poulsker.htm

eller:

36. Dyndebygård - tidligere "I Dyndeby". + 37. sgd.

37. - tidligere "I Dyndeby". Se 36. sgd.

38. Bjerregård - tidligere "Dyndeby", "Under Bjergene", "Under Rispebjerg".

9. Bækkegård - tidligere "Biergegård".

Kilde: http://home19.inet.tele.dk/a-larsen/Samtlige gårde er selvejergaarde, mellemste gårdklasse.