Karen Kierstine Hermandsdatter

Biografi:

Karen er opvokset på Heslegård i Østerlars. Karens far, Herman Bendixen, har overtaget gården efter sine forældre. Karen har fra barnsben været vant til arbejdet på landet, så det er hende ikke fremmed da hun starter sin egen familie i 1816.

Johans 2. hustru...

Karen Kierstine ikke er Johans 1. hustru. I skifteprotokollen for Sønder Herred 3, uddrag nummer 248 af 1816 fremgår det at Johan Clausen skifter efter sin afdøde hustru Ane Margrethe Nielsdatter.  De er blevet trolovet den 14. oktober 1810 og allerede den 1. november samme år gifter de sig. Dette første ægteskab er barnløst og han gifter sig igen i 1816, altså samme år som der er skiftet efter en afdød hustru hvilket stemmer godt overens med vilkårene på dette tidspunkt. At overleve som familie på et husmandssted krævede 2 voksne. Det andet ægteskab med 33-årige Karen resulterer til gengæld i 4 børn.

Folketællingen 1834:

Bornholm, Sønder, Pedersker, , , Huus paa Søemarken, 100, FT-1834

Johan Clausen, 46, Gift, , Dagleier,

Karen Kierstine Hermandsdatter, 50, Gift, , hans Kone,

Hans Johansen, 15, , , deres Børn,

Ane Cathrine Johansdatter, 12, , , deres Børn,

Peder Johansen, 8, , , deres Børn,

Kvindearbejde i 1800-tallet...

Kvinderne havde hver dag året igennem en række faste gøremål: madlavning, rengøring, malkning, fodring af fjerkræ og mindre dyr og pasning af små børn, gamle og syge. Andre gøremål var årstidsbestemte, som f.eks. fåreklipning, tilvirkning og vedligeholdelse af klæder og sengetøj, havearbejde, slagtning, lysestøbning.

Hvis der var en aftægtskone på gården, passede hun de mindre børn. Derudover tog hun sig af arbejde, som ikke krævede så mange kræfter: lysestøbning, kartning, spinding, pasning af have og tilsyn med bistader. Karen har ikke haft nogen på aftægt, så hun har formentlig selv stået for de nævnte ting.

Ane Cathrine er sikkert blevet sat til at sørge for nogle af tingene for at aflaste mor. F.eks. var det meget almindeligt at småpigerne måtte sørge for gæssene, som kunne være nogle gale spektakler og naturligvis også fodring af hønsene og ægindsamling hver dag. Desuden har hun måske haft jobbet med at vogte geder og får og hun har helt sikkert skullet samle brænde og kvas til mor. Herudover har hun skullet hente vand, sortere uld og karte og sikkert en hel masse andre ting. Altsammen et led i at lære de ting man skulle kunne som voksen. Det var helt normalt at indgå som en vigtig brik i hverdagen dengang, selvom man ikke var særlig gammel.

Nogle arbejdsopgaver udførtes flere gange om året. Man bagte ca. en gang om måneden, bryggede øl ca. hveranden måned og vaskede et par gange om året. Andre opgaver skulle løses hver eneste dag. Karen har formentlig  sørget for at udnytte jordloddet. De har sikkert haft en nyttehave hvorfra de har kunnet være selvforsynende med grøntsager, lægeurter og måske endda frugter.

Hjemmevæveri var helt almindeligt. Karen har selv vævet alt familiens tøj. Hun har syet det hele og har sikkert lappet det mere end en gang. Både drenge og piger var ens klædt indtil de kunne gå og var blevet renlige. Først her begyndte man at kunne se forskel på kønnene. Overtøj brugte man ikke, men i stedet havde man mange lag tøj på. Karen har altså nemt kunnet bære helt op til 4 lag skørter en vinterdag og det samme med mændene. Mange lag tøj gjorde det ud for overtøj, som mest var de velhavende gårdejeres kendetegn.

Der kan som sagt også have været dyrehold på husmandsstedet men sikkert i meget begrænset omfang. Det har måske omfattet gæs, høns, kaniner, lidt kvæg og heste, som har kunnet hjælpe med markarbejdet. På mange husmandssteder havde man også et par får p.g.a. ulden. Ulden spandt man til garn og strikkede strømper o.s.v. Talgen (fedtet) var også vigtigt, den blev brugt som olie til lamper. Måske har de haft lidt får, som så sikkert har fået lov til at gå frit ude på Smålyngen.

"Man skal koge kål, som man jager fanden af by,

og suppe, som man følger fruer i kirke."

Man havde ikke meget køkkentøj: en pande, en stegerist, et par jerngryder, et hakkebrædt og skåle og fade til opbevaring. Kosten bestod af brød og grød med tilbehør. Det kunne være saltet fisk, kød eller lidt grøntsager, mest grønkål. Til maden drak man oftest øl. Hvor varieret kosten var afhang af, hvor meget og hvor god jord der hørte til gården eller huset. Mange steder fik man grød morgen, middag og aften.

Kosten vekslede med årstiderne. I sommerhalvåret, hvor køerne gav mere mælk, fik man meget mælkemad. Om vinteren i slagtetiden fik man mere sul.  I kystegne spiste man mange fisk og vi kan derfor sikkert regne med at de har spist meget fisk i familien.

De tre hovedmåltider var davre, middag og nadver. Om sommeren spiste man davre tidligere, og nadver senere end om vinteren. Til gengæld spiste man et mellemmåltid formiddag og eftermiddag. Mellemmåltiderne bestod af smørrebrød. Ikke smørrebrød som vi kender det, men brødhumpler med fedt. De blev ofte indtaget ude, hvor man arbejdede. Maden blev bragt ud i marken og det har muligvis været Ingeborg, som har påtaget sig hvervet med at bringe kosten ud. De andre måltider blev spist ved langbordet i stuen. Hver havde sin egen ske eller kniv og spiste så af samme fad.

Davre blev spist efter malkning og røgt. Middagen spistes kl. 12. Først fik man søbemad: grød eller vælling. Derefter sulemad: flæsk, fisk, æggekage, gule ærter eller grønkålssuppe, men det har sikkert været sjældent der har været meget sulemad i hjemmet. I hvert fald har det sikkert oftest været grønkålssuppe, da kålene var en stor del af nyttehavens udbytte.
Nadveren spistes, når dagens arbejde var forbi. Den bestod af grød, evt. kold grød med varm mælk eller øl.

Kun ved fester og højtiderne som jul, påske og pinse var kosten anderledes og rigelig og det endda kun hvis tiderne tillod det...

Karen føder 4 børn...

I løbet af årene 1816 - 1826 føder Karen 4 børn.

Når en kvinde blev gravid, var der en mængde ting, hun skulle passe på. Kvinden måtte beskytte sit ufødte barn mod overnaturlige kræfter for at sikre sig, at det blev sundt og raskt. Hun måtte f.eks. ikke se en haresnude, for så ville hendes barn få hareskår. Hvis hun ved slagtning fik stænket blod på sig, ville hendes barn få et modermærke.

Når fødslen var forestående, sendtes bud efter jordemoder og hjælpekoner. Mens man ventede, skulle alle knuder løses op i den fødendes tøj, hår og overalt i huset, så ville fødslen forløbe lettere. Fødslen foregik i den stue, hvor man også sov, spiste og opholdt sig. Kvinden fødte siddende, enten på en fødestol eller på knæet af en af hjælpekonerne, og støttet i ryggen af en anden. På Bornholm var en fødsel et anliggende for kvinder, så Johan har holdt sig på afstand mens det stod på, men så snart sønnen var kommet til verden skulle han være der og omfavne den nyfødte, som tegn på at han vedkendte sig at være far til barnet.

Efter veloverstået fødsel blev kvinderne inviteret til barselsgilde. Barselskvinden modtog sine gæster liggende i alkoven. Gæsterne medbragte mad i en barselsspand, for det meste suppe eller grød. Det var en god hjælp for familien at få færdig mad, når husmoderen lå i barselsseng og ikke selv kunne forestå madlavningen. Karen har helt sikkert nydt de fridage hun fik i sengen med tanke på det hårde arbejde der ventede hende hver dag, året rundt.

Karen boede med sin familie på Søemarken lige i nærheden af havet og en af hendes sønner ender også som sømand, hvilket er naturligt når man bor på en ø som Bornholm. På billedet ved siden af kan du se et kortudsnit hvor Søemarken er markeret. Tryk på billedet for at se det i stor størrelse.

Familien har formentlig levet en del af fisk foruden de ting gården selv har kunnet tilbyde. Vindtørrede eller saltede sild var meget normal kost på Bornholm 1800-tallet.

En søn på havet, en søn som hjulmager og snedker...

I 1845 har Johan og Karen fået sønnerne godt i vej. Ældste søn er blevet snedker og ernærer sig nu som hjulmager hvilket har været nyttigt eftersom alle de omkringliggende gårde har skullet bruge hjul til alle deres redskaber og vogne. Den næste er på havet. Han sejler med coffardiflåden* som sømand. Datteren på 23 er endnu ugift men ved folketællingen 5 år senere er hun blevet gift, så også hun kommer godt i vej. Yngste søn optræder for sidste gang i folketællingerne i 1850, 24 år gammel og angivet som tjenestefolk.

Folketællingen 1840:

Bornholm, Sønder, Pedersker, , , et Huus, 70, FT-1840

Johan Clausen, 52, Gift, , lever af sin Jordlod,

Karen Kierstine Hermandsdatter, 56, Gift, , hans Kone,

Claus Johansen, 23, Ugift, , Deres Børn, Snedker Lærling,

Ane Cathrine Johansdatter, 18, Ugift, , Deres Børn,

Peder Johansen, 14, Ugift, , Deres Børn,

Folketællingen 1845:

Bornholm, Sønder, Pedersker, , , et Hus, 163, FT-1845

Johan Clausen, 57, gift, , Husejer, lever af sin jord, Poulsker Sogn - Bornholms Amt

Karen Kirstine Hermansdatter, 61, gift, , hans kone [Johan Clausen], Pedersker Sogn - Bornholms Amt

Chlaus Johansen, 28, ugift, , deres barn, Hjulmager, Pedersker Sogn - Bornholms Amt

Ane Cathrine Johansdatter, 23, ugift, , deres barn, Pedersker Sogn - Bornholms Amt

Hans Johansen, 26, ugift, , deres barn, Sømand, Pedersker Sogn - Bornholms Amt

*Coffardiflåden = Handelsflåden