|
|
I min iver efter at finde sægtninge, er jeg stødt ind i store problemer fordi jeg ikke længere har min svigerfar at spørge om hans familie.
Jeg ved at vi på min mands side er i familie med (i direkte linie) Kgl. Hoffotograf C. Weller fra forrige århundrede. Han fotograferede bl.a. H.C. Andersen, som du ser oppe i hjørnet... Skulle du have oplysninger om ham og hans familie, modtager jeg dem med stor taknemmelighed.
Det jeg ved er:
Kgl. Hoffotograf Frantz Clemens Stephan Weller Født 1838, Døbt 1838 Gift 16. juni 1861 i Vor Frue Kirke, København
Jeg mener han oprindeligt stammer fra Neustadt, Berlin, Tyskland, men er ikke sikker.
Clemens, som han kaldtes, havde forretning sammen med en Hansen i Østergade 15, København i slutningen af 1800-tallet (Hansen & Weller). Der har på et tidspunkt været en 3. partner, som hed Schou (Hansen, Schou & Weller).
Gift med
Laura Elise Cathinca (Cathinka) Melchior Født 1841
I 1861 får de deres første barn, nemlig:
Agnes Ernestine Weller Døbt den 3. november 1861, Trinitatis Kirke, København
Og i 1866 deres andet barn, nemlig:
Ernst Christian Weller Døbt 11. november 1866, Helligånds Kirke, København
Som en kuriositet kan nævnes, at det at sammenligne kendte datoer og årstal ofte kan vise sig at gemme på oplysninger. Herover vil du kunne se, at Clemens og Laura er blevet gift på et tidspunkt hvor Laura har været omkring 5-6 måneder henne i graviditeten med deres første barn, nemlig Agnes. Datoerne fortæller desværre ikke, om det var af lyst eller nød de to mennesker blev gift, men måske en skønne dag jeg finder den historie også...
Omkring Bornholm og familierelationerne der, er jeg også stødt ind i et par forhindringer eller ting der undrer...
Jeg har en oldefar, som fra Bornholm og som ender i Himmerland, nærmere bestemt i Holstebro - hvordan og hvorfor har vi stadig ikke fået afdækket, men der er gode bud på det. Han var udlært former og har formentligt haft udsigt til fast arbejde på Holstebro Jernstøberi. Dog undrer det os hvordan, hvor henne og hvornår han undervejs får fundet sig en fynsk kone...
Det jeg ved er:
Former Claus Christian Johansen Født 7. februar 1880 i Nexø, Bornholm Døbt 11. april 1880 i Nexø Kirke, Bornholm
Gift med:
Karen Kristine Jensen Født 21. juni 1878 i Kronborg, Lunde Sogn, Fyn Døbt 8 december 1878, Lunde Sogn, Fyn
Et af deres børn er med sikkerhed født i Holstebro:
Former Villy Johansen Født 31. maj 1918, Holstebro Døbt 23. juni 1918, Holstebro Død 17. december 1992, Skalborg, Ålborg Begravet 30. december 1992, Almen Kirkegård, Ålborg
Udover de mange gætterier vi har haft omkring hvordan pokker en mand fra Bornholm ender i Holstebro med en fynsk kone, er jeg desværre også rendt ind i ikke at kunne komme længere tilbage i slægten, som jeg beskriver ovenfor end til 1746, hvor sporet ender lige nu...
Jeg ender ved følgende oplysninger:
Claus Johansen, Husmand med jord, Bornholm Født ca. 1746
Gift med:
Ane Hansdatter
|